Forside

SPÅNEN

 

Design: Arkitekt Claus Heding

Spånen blev præsenteret for publikum på SE Snedkernes efterårsudstilling ’Møblernes Haute Couture’, Funiture Haute Couture 2004 under mottoet: En 6-benet til en 4-benet /  Four legs resting on six.

SPÅNEN, blev til på en inspiration fra min bror Skovridderen, da hans hund Balder altid optog pladsen på fodskammelen til hans Pernilla stol. Som han sagde: "Hunden vil ligge der fordi, den der er hævet over gulvtrækken, er midtpunkt og derfor bliver klappet mere". Hans ønske var et møbel, der kunne leve op til disse krav, plus at være let at rengøre samt kunne pynte i selskab med moderne designmøbler.

Den er fremstillet på eget værksted i formspændt mat lakeret asketræ, natur eller sortbejdset, forkromede ben og med en hynde med aftageligt vaskbart betræk. Udført i 3 størrelser med diameter 52 cm, 62 cm og 72 cm.